SÅDAN AFKALKES DIN MASKINE

Se videoen om, hvordan du afkalker din TASSIMO-maskine

Det er vigtigt at følge instruktionerne nøje, og det er især vigtigt, at du, når du trykker på knappen for at starte processen, holder den nede i 4 til 5 sekunder i stedet for at trykke og straks slippe, som du gør, når du skal lave en drik.

AFKALKNINGSTABLETTER

Hold din TASSIMO-maskine i perfekt stand med vores afkalkningstabletter

Hver tablet fjerner kalkrester og -aflejringer fra din maskine, så den forbliver i den bedste stand og kan lave lækre drikke i årevis.

VEJLEDNING TIL AFKALKNING AF TASSIMO:


RENGØR OG AFKALK DIN TASSIMO VED HJÆLP AF 15 NEMME TRIN.


  • Fyld vandbeholderen, og tilsæt 2 TASSIMO-afkalkningstabletter.
  • Sørg for, at tabletterne er helt opløst.
  • Service T DISCen fra maskinen.
  • Sæt vandbeholderen på maskinen.
  • Åbn bryghovedet (hvor du normalt placerer din T DISC).
  • Anbring Service T DISCen med stregkoden nedad. Luk bryghovedet.
  • Anbring en beholder på min. 500 ml dér, hvor du normalt stiller din kop.
  • Tryk på knappen, og hold den nede i 5 sekunder.
  • Afkalkningsprogrammet fortsætter automatisk og tager cirka 30 minutter. Når det er færdigt, lyser det orange lys.
  • Tøm beholderen med den brugte afkalkningsopløsning, og stil den tilbage under maskinens drikkeudløb.
  • Skyl og rengør vandbeholderen for at fjerne spor fra afkalkningsopløsningen. Fyld vandbeholderen med koldt postevand op til maks.-mærket, og sæt den tilbage i maskinen.
  • Tryk kort på Start-/Stop-knappen for at påbegynde rengøringscyklussen.
  • Når rengøringsprocessen er afsluttet, skal du tømme beholderen og stille den tilbage under udløbet. Gentag rengøringsprocessen (genopfyld vandbeholderen, og påbegynd cyklussen) 3-4 gange for at sikre, at al afkalkningsopløsningen er skyllet ud af maskinen.
  • Åbn bryggeenheden, fjern Service T DISCen, og sæt den tilbage i maskinens opbevaringsrum.
  • Fyld vandbeholderen med koldt postevand op til maks.-mærket, og sæt den tilbage i din TASSIMO-maskine.
  • Din TASSIMO er nu afkalket og klar til brug igen.

HVORFOR SKAL DU RENSE OG AFKALKE TASSIMO-MASKINEN?

Afkalkning af din maskine holder den i topform, så den kan fortsætte med at lave dine yndlingsdrikke af høj kvalitet. Alle kaffemaskiner er disponeret for kalkopbygning, som kan beskadige dem. Afkalkningscyklussen fjerner kalkrester og -aflejringer. At afkalke din maskine er afgørende for at øge maskinens levetid og få den bedste kvalitet af drikke fra maskinen. Maskinen fortæller dig, hvornår den har brug for afkalkning ved at tænde den røde indikatorlampe for afkalkning.

HVORNÅR SKAL DU AFKALKE DIN TASSIMO?

Så snart det røde lys tænder, skal der afkalkes. Du skal afkalke din TASSIMO-maskine cirka 4 gange om året. Det tager cirka 30 minutter at rengøre og afkalke din maskine fuldstændigt.

HVORDAN BRUGES AFKALKNINGSTABLETTERNE?

TASSIMO anbefaler, at du kun bruger de officielle TASSIMO Bosch-afkalkningstabletter. Brug aldrig eddike eller eddikesyrebaserede afkalkningsmidler, da disse kan beskadige maskinen og forringe smagen på dine drikke. Når du afkalker maskinen, tager du to tabletter og opløser dem i vand i vandbeholderen. Følg trinene ovenfor.

LEDER DU EFTER SPECIFIKKE VEJLEDNINGER TIL DIN MASKINE? FIND DE RIGTIGE MANUALER OG VEJLEDNINGER TIL DIN TASSIMO-MASKINE HER.